Mixstemme-øvelser for begyndere (5 at prøve)
· 5 min læsning
Mixstemmen er den klang, de fleste popsangere bruger i den øvre halvdel af deres omfang: ikke brystklangens fulde tyngde presset for højt op og heller ikke falsettens lette, luftige kvalitet. Den ligger imellem de to, og den er som regel det enkeltstående sværeste for en begynder at finde med vilje, fordi den defineres af, hvordan den føles og lyder, og ikke af en tone, du kan pege på.
Det er også derfor, den er svær at lære fra en side tekst alene. Det følgende er fem øvelser, bygget specifikt til at skubbe din stemme mod den mellemzone, plus en ærlig redegørelse for, hvad en app som denne kan og ikke kan fortælle dig om, hvorvidt du har fundet den.
Den klang, du sigter efter
Tænk på den mindre som en teknik og mere som en målklang: fyldig nok til, at den ikke lyder luftig eller tynd, men uden den anstrengelse, der følger af at presse hele brystklangen op i et område, den ikke vil derhen. Sangere beskriver den ofte som at »tale på tonehøjde« i den høje ende af omfanget eller som en let nasal, fremadrettet placering frem for en åben, råbende.
Du kommer ikke dertil ved at tænke på dit strubehoved. Du kommer dertil ved at bruge vokalformer og konsonanter, der gør den rigtige lyd lettere at finde ved et tilfælde, og så gentage det, der virkede.
Hvorfor den i starten er svær at få fat i
De fleste begyndere falder i en af to yderligheder, når de stiger: de presser brystklangen højere og højere op, til den anstrenger sig, eller de slipper over i falset for at undgå anstrengelsen. Mixstemmen findes imellem, og øvelserne nedenfor bruger bestemte vokaler og indledende konsonanter, der gør det sværere at falde i nogen af yderpunkterne uden at mærke det.
Fem øvelser, der bygger den
- »Nej« 1-3-5-8-5-3-1 (mix). Et nasalt, lidt frækt »nej« sunget op ad en brudt akkord til oktaven og tilbage. Den nasale kvalitet tvinger resonansen fremad, i stedet for at lyden falder tilbage i halsen, og det er som regel det første tegn på en ægte mix frem for en anstrengt brystklang.
- »Gi« 1-5-8-5-1 (stemmelæbelukning). Den hårde »g«-konsonant lukker stemmelæberne rent før hver tone, så klangen ikke bliver luftig, når du stiger, mens vokalen »i« holder lyden smal og fremadrettet. Det er øvelsen at gribe til, hvis dine høje toner har tendens til at føles luftige frem for anstrengte.
- »Mum« 8-5-3-1 (oppefra og ned). Denne starter øverst i mønsteret og kommer ned, med vilje. Når du starter højt og let og så bærer den samme lethed ned i de lavere toner, lærer din stemme ikke at skifte brat tilbage til fuld brystklang i det øjeblik, tonehøjden falder.
- »Vi«-sirene gennem passaggio. En smal »i«-vokal glider jævnt gennem den del af dit omfang, hvor brud typisk opstår. I stedet for et hårdt skift fra brystklang til falset er målet et glid uden hørbar søm. Hvis du hører eller mærker et tydeligt skift, er det det brud, denne øvelse skal udjævne.
- Spring 1-5-8 med fastholdt top. To spring opad og derefter cirka to sekunders holdt på den højeste tone. Det er den mest krævende af de fem, så den er værd at gemme, til de fire andre føles mere kendte; at holde mix under vedvarende pres er noget andet end at finde den kortvarigt undervejs i et mønster.
Tag dem i den rækkefølge de første par gange. Hver af dem indsnævrer målet lidt mere end den forrige, og de senere øvelser er lettere, når de tidligere føles naturlige.
Hvad appen kan fortælle dig, og hvad den ikke kan
Hver tone her får den samme live feedback som i enhver anden øvelse: en linje på pianorullen, en farve for hver tone, en procentdel og en samlet score med en dom som for lav, for høj eller ustabil. Det fortæller dig, om din tonehøjde matchede målet, hvilket er vigtigt for at træne dit øre og din intonation.
Det fortæller dig ikke, om du faktisk var i mix og ikke i en anstrengt brystklang eller en luftig falset, der tilfældigvis ramte den rigtige tonehøjde. Appen har ingen måde at skelne brystklang fra hovedklang fra mix; den vurdering er stadig din, foretaget ved at lytte tilbage og ved, hvordan tonen føltes i halsen. Afspilningen efter hver øvelse, hvor du hører din egen optagelse sammen med klaveret og pianorullen, er det mest nyttige værktøj her: lyt efter, om vokalen forblev nasal og fremadrettet i mønstrene med »nej« og »gi«, eller om den blev tyndere eller tykkere undervejs. At genkende den forskel på gehør er den egentlige færdighed; tonepræcision er bare den del, der er let at måle.
Hvis du vil isolere en enkelt tone uden for en hel øvelse, for eksempel for at tjekke, om en bestemt tonehøjde i dit passaggio vil sidde lidt anderledes, end mønsteret forudsætter, giver live-tuneren dig tonens navn, afvigelsen i cent og en live kurve uden mønster eller score. Det er en nyttig sandkasse til at pille ved en problematisk tone, før du sætter den tilbage i hele mønsteret.
Hvor det passer ind i en session
Mix-øvelser kræver mere af din stemme end en almindelig skala, så de virker bedst efter en ordentlig opvarmning og ikke kold. Hvis du endnu ikke har kørt en, så se daglig stemmeopvarmning på 10 minutter. De forudsætter også, at dit omfang er sat rigtigt, da alle fem mønstre er transponeret til at ligge inden for det; hvis du ikke har taget omfangstesten, dækker find dit stemmeomfang på to minutter det først.
Når mixet begynder at sidde
Når disse fem mønstre føles mindre som en jagt og mere som en gentagelig klang, åbner to retninger sig. Hvis din stemme hælder mod den lettere, mere luftige side af pop, bygger falsetskift, løb og lange fraser videre på det samme arbejde med passaggioet med et lettere mål. Hvis du i stedet sigter mod en stærkere, mere kraftfuld top, tager belt-øvelser over cirka dér, hvor mixet slipper, og lægger lydstyrke oven på den samme fremadrettede placering.
»Nej«-arpeggioet er det mest tilgivende af de fem og den hurtigste vej til at mærke, hvordan en ægte mix lyder i din egen stemme. Start dér i appen.