Sangøvelser

Blid nynnen, sirener og trillen. Start altid her.

• Nynnen på én tone ●○○Lukkede læber, en »mmm«, du mærker i læberne og næsen. Fire sekunder, roligt.
• Nynnen 5-4-3-2-1 ●○○Fem toner nedad på »mmm«. Varmer op uden at belaste stemmelæberne.
• Læbetrille – sirene ●○○Læberne summer som en motorbåd, og lyden glider en oktav op og tilbage.
• »U«-sirene (oktav) ●○○Blød glissando op og ned på »u«. Forbinder stemmens bund og top.
• »Ng«-sirene (kvint) ●○○Lyden til sidst i »sang«. Fører resonansen ind i »masken«.
• Blød 1-2-3-2-1 ●○○Tre toner op og ned. Skift vokal: mi, me, ma.
• Twang på »nja« ●○○Et lyst, smalt »nja« på de første fem skalatrin, med fastholdt kvint. Twang er det sikre grundlag for rockens kant – stemmen lyder skarp, mens halsen forbliver løs.
• Fem vokaler på én tone ●○○Én tone og fem vokaler i række: mi, e, a, o, u – uden huller imellem. Træner jævne vokaler og legato: tonehøjde og klang bliver, kun mundens form skifter.
• Nedadgående suk (gab) ●○○Fra et højt »haa« frit nedad, som et træt suk. Afspænder strubehovedet.
• Scat-opvarmning i swing ●○○Grundtone, sekund, terts, kvint og tilbage ned – let, på »du-bi«. Swingrytme: den første tone i hvert par er lang, den anden kort, som i jazz.
• Pentatonik over en bordun ●○○Klaveret holder en dyb bordun – tonika en oktav nede, som i en sækkepibe eller en lire – og du synger durpentatonikken over den, op til sekstens trin og tilbage. Du hører først melodien, så synger du den alene med kun bordunen.
• Nynnen med en blue terts ●○○Grundtone, sekund, en lille terts, der glider blødt op til den store terts, sekund og grundtone – med lukkede læber. Det glid fra den lille til den store terts er den »blue terts«, et kendetegn for soul og R&B.
• Flow-opvarmning »jo« ●○○En kort rytmisk frase på nogle få nabotoner i molpentatonikken, som melodisk rap. Varmer både din stemme og din fornemmelse for taktslaget op på én gang.

Intonation trin for trin. Fundamentet for ren sang.

• Femtoneskala ●○○Klassikeren: fem toner op og tilbage. Den vigtigste øvelse i intonation.
• Durskala (oktav) ●●○En hel oktav op og ned.
• Molskala ●●○Naturlig molskala – en mørkere klang, typisk for ballader.
• Durpentatonik ●●○Fem toner, som næsten alle popløb er bygget af.
• Kromatisk (5 toner) ●●●Hver ny tone en halvtone højere. En benhård intonationsprøve.
• Niretoneskala ●●●Mere end en oktav – du passerer overgangen (passaggio) begge veje.
• Durskala nedad ●○○Fra oktaven og ned. Lærer dig ikke at synke på de dybe toner.
• Molpentatonik ●●○Molpentatonikken op til oktaven og tilbage, grundskalaen i R&B- og soul-løb. Den lille terts og septimen giver den en mørkere farve end durpentatonikken.
• Bluesskala med »blue note« ●●●Molpentatonikken plus en nedsænket kvint, »blue note«. Tre toner med en halvtones afstand er hjertet i blues og soul.
• Brudte tertser ●●●1-3-2-4-3-5-4-6-5... Træner det at tænke i intervaller.
• Langsom legato op til sekstens ●●○De første fem trin af durskalaen, sekstens trin holdt i tre slag og tilbage ned til grundtonen – langsomt, på én vokal, uden huller mellem tonerne.
• Dorisk skala i swing ●●○En molskala med stor sekst – den dorske modus, grundlaget for jazzimprovisation over molakkorder. Op til oktaven og tilbage, ottendedele i swing.
• Bebopskala nedad ●●●Den mixolydiske skala med én ekstra halvtone mellem oktaven og den lille septim. Takket være den lander tonerne i septimakkorden på de stærke slag i swing.
• Pentatonisk vals ●●○Durpentatonikken i tretakt: trin op til sekstens trin, tilbage ned, så sekstens trin under tonika og hjem. De fleste enkle folkemelodier er bygget på denne skala – ingen halvtonetrin.
• Molpentatonik til kvinten ●○○Grundtone, lille terts, kvart, kvint og tilbage – den nedre del af molpentatonikken, løbenes skala i R&B, rock og blues. Et lille omfang og et roligt tempo: et godt første skridt før den fulde skala.
• Durpentatonik til sekstens trin ●○○De fem toner i durpentatonikken – grundtone, sekund, terts, kvint, sekst – op og tilbage. En skala uden halvtonetrin, som pop- og folkemelodier og enkle løb er bygget på.

Spring over akkordtoner. Præcision og forbindelse mellem registre.

• Durtreklang 1-3-5-3-1 ●○○Den grundlæggende brudte akkord.
• 1-3-5-8-5-3-1 ●●○Akkord med oktav. Den mest populære øvelse i sangundervisning.
• Moltreklang ●●○Den brudte molakkord.
• Oktavspring 1-8-1 ●●○Ét spring, men et stort et. Forbinder registrene.
• Dominantseptimakkord 1-3-5-b7-8 ●●●En lille septim mellem kvinten og oktaven – en bluesagtig klang.
• Staccato 1-3-5-8-5-3-1 ●●○Korte, adskilte toner. Træner et hurtigt, præcist anslag.
• Powerkvinter ●●○Grundtonen to gange og kvinten, to gange i alt, så oktaven holdt i tre slag. De samme toner som i en guitars powerakkord.
• 1-5-8-5-1 ●●○Kvint og oktav – skelettet i enhver akkord.
• Stemning af en akkord som i et kor ●●○Grundtone, stor terts, kvint og oktav – hver tone lang og lige, uden vibrato. Klaveret giver kun den første tone; resten stemmer du selv, som én stemme i en korakkord. Scoren tæller også stabilitet med.
• ii–V–I-arpeggioer ●●●Jazzens mest almindelige akkordfølge, sunget gennem akkordtonerne: lille septim op, dominant ned og stor septim til sidst. Ottendedele i swing.
• Sekstakkord i swing ●○○Grundtone, terts, kvint og stor sekst – en durakkord med tilføjet sekst, en af de mest almindelige akkorder i jazz – op og tilbage i swingrytme: lang–kort.
• Arpeggio til decimen 1-3-5-8-10 ●●●En durtreklang gennem oktaven op til tertsen over den (en decim) og tilbage. Næsten halvanden oktav – den sværere slægtning til arpeggioet 1-3-5-8-5-3-1.

At ramme bestemte afstande mellem toner.

• Interval: stor sekund ●○○Du synger en tone, springer 2 halvtoner op og kommer tilbage.
• Interval: stor terts ●○○Du synger en tone, springer 4 halvtoner op og kommer tilbage.
• Interval: lille terts ●○○Du synger en tone, springer 3 halvtoner op og kommer tilbage.
• Interval: ren kvart ●○○Du synger en tone, springer 5 halvtoner op og kommer tilbage.
• Interval: ren kvint ●●○Du synger en tone, springer 7 halvtoner op og kommer tilbage.
• Interval: stor sekst ●●○Du synger en tone, springer 9 halvtoner op og kommer tilbage.
• Interval: stor septim ●●●Du synger en tone, springer 11 halvtoner op og kommer tilbage.
• Interval: oktav ●●●Du synger en tone, springer 12 halvtoner op og kommer tilbage.
• Intervalmix 1-3-1-5-1-8-1 ●●●Større og større spring fra den samme grundtone.
• Oktavspring med en stærk top ●●●Et oktavspring og en fastholdt top, så en frisk start på den høje tone og en vej ned gennem molpentatoniske toner til grundtonen.
• Intervaller fra tonika, uden klaver ●●○Klaveret giver kun den første tone. Fra tonika synger du selv en sekund, terts, kvart og kvint og vender hver gang tilbage til tonika – som i solfège.
• Store intervaller, uden klaver ●●●Spring hen over durskalaen, på skift: kvint, terts, sekst, kvart, septim og oktav. Du hører kun den første tone – intonation uden hjælp, som i et a cappella-kor.
• Spring på »og« i swing ●●○Fra tonika et spring på en stor terts, en stor sekst og en lille septim – hver gang kommer den høje tone ind på den korte ottendedel før slaget og bæres over. Et typisk jazz-skub.
• Harmoni en terts over ●●○Først spiller klaveret din stemme, så spiller det melodien, mens du synger en anden stemme over den – en terts højere, trin for trin. Det er folk- og countrymusikkens høje harmoni.
• Harmoni i sekster ●●●Klaveret spiller melodien højt oppe, mens du synger en anden stemme under den – en sekst lavere, parallelt, trin for trin. Store og små sekster afløser hinanden, som i en folkeduet.

Stemmens top uden at presse. Kraftfulde, lange høje toner som i store popomkvæd.

• »Nej« 1-3-5-8-5-3-1 (mix) ●●○Et nasalt, frækt NEJ. Sætter stemmen i mix – toppen uden at råbe og uden falset.
• »Gi« 1-5-8-5-1 (stemmelæbelukning) ●●○Et hårdt »G« lukker stemmelæberne, »i« holder tonen tynd. Høje toner uden luft i klangen.
• »Mum« 8-5-3-1 (oppefra og ned) ●●○Start i toppen, kom nedad. Lærer dig at tage toppens lethed med ned i bunden.
• »Vi«-sirene gennem passaggio ●●○Den smalle vokal »i« hjælper dig gennem stemmens »brud« (E4–G4 for mænd) uden et knæk.
• Belt: lang tone på »e« ●●●En kraftig, lys, åben tone på »e« (som i »sten«). Fire jævne sekunder, højt oppe.
• Messa di voce på en høj tone ●●●Blødt → kraftigt → blødt på én høj tone. Sådan bygger store popomkvæd spænding op.
• Skift til falset 1-8-1 på »u« ●●○Den dybe tone i brystregister, den høje i let falset, og så ned igen. Et kendetegn for akustisk pop.
• Falset: lang høj »u« ●●○En let, luftig falset på »u« over dit brystregister.
• Spring 1-5-8 med fastholdt top ●●●To spring op og tre sekunder på toppen. En følelsesladet »udløsning« som i et omkvæd.
• Legit: rund »o« højt oppe ●●○En lang tone i den øvre del af dit omfang på en rund »o«: let, med åben hals, som i en klassisk musicalballade.
• Legit: legato-arpeggio »mo« ●●○Et 1-3-5-8-arpeggio op og tilbage, bundet legato. En rund, rolig klang i stedet for en stærk belt.
• Belt: »hej«-råb ●●●Et kort opløb og et fastholdt »hej« højt oppe, som et råb fra en musicalscene, men på sund støtte.
• Belt og legit på skift ●●●Det samme korte mønster én gang i belt på et lyst »e«, én gang i legit på et rundt »o«. Lærer dig at skifte farve på samme tonehøjde.
• Registerskift i én frase ●●●Et arpeggio over mere end en oktav på »ja«: fra bunden gennem skiftet til toppen og tilbage, uden pause og uden sammenføjning.
• Falsetskift i et løb ●●●En stigning opad, et let skift til falset på oktaven og så et pentatonisk løb ned igen ind i brystregistret.
• Jodle-skift til falset ●●○Hurtige skift mellem brystregister og falset: fra bunden en sekst op i falset, tilbage til tertsen i brystregister, op til oktaven og ned. Det hørbare brud er pointen her – det er countryens jodlen.
• Opstigning til en lang stærk tone ●●○Tre trin op ad molpentatonikken og en lang, stærk tone på kvinten i den øvre halvdel af dit omfang – en typisk afslutning på en rockfrase.
• Stærk tone uden vaklen ●●●En lang, stærk tone i den øvre halvdel af dit omfang holdt lige – uden vibrato og uden at tonehøjden driver. Scoren tæller også stabilitet med.
• Twang-accenter på »hej« ●●○To korte, accentuerede »hej« på kvinten, så en hurtig vending gennem kvarten og den lille septim og en fastholdt tone. Sikker rockkant: lys twang i stedet for at råbe.
• Oktav op i hovedstemme ●●○En treklang op til oktaven med en fastholdt top, så ned ad skalaen – let, på en rund »u«. Udvider dit omfang opad uden at presse tungt brystregister.
• Swingblues-linje i mix ●●○Molpentatonikken i swingrytme op til den lille septim, holdt i to slag, så tilbage ned til grundtonen – i den øvre halvdel af dit omfang. Sådan lyder en bluesagtig jazzlinje i blandet stemme.
• Swing-stigning til en høj tone ●●●En sekstakkord i swing fører op til oktaven, holdt i tre slag, så ned gennem den lille septim til kvinten – som slutningen af et bigband-omkvæd, i den øvre halvdel af dit omfang.
• High lonesome – ret tone ●●●Durpentatonikken op til sekstens trin, holdt i fire slag, og tilbage – i den øvre halvdel af dit omfang, i ret tone uden vibrato. Det er bluegrassens og countryens høje, ensomme lyd. Scoren tæller også, hvor stabil den lange tone er.
• Høj hook uden vibrato ●●●En omkvædslinje i den øvre del af dit omfang på molpentatonikken, sunget i ren, ret tone – lyden af melodiske rap-hooks. Ingen auto-tune her: tonehøjden skal være din egen.

Pentatonik, løb, ornamentik og scoops.

• Pentatonisk løb nedad 8-6-5-3-2-1 ●●○Det mest almindelige løb i pop – fra oktaven hurtigt ned ad pentatonikken.
• Pentatonisk løb opad ●●○Et opløb, der ender på en lang oktav.
• Blues-løb (molpentatonik) ●●●En mørkere, R&B-agtig udgave af løbet. Septim og lille terts.
• Dobbeltslag 5-6-5-3-1 ●●○Den klassiske pop-»pynt« i slutningen af en frase.
• Mordent 1-2-1 og 1-7-1 ●●●Et hurtigt »strejf« af nabotonen og tilbage. Øvre og nedre mordent.
• Pop-scoop (glid ind i tonen) ●●○Et kort, bevidst glid nedefra op til måltonen. Det skal være en effekt, ikke en vane.
• Langt løb 8-7-6-5-4-3-2-1 ●●●Hele skalaen nedad i hurtigt tempo.
• Rytmisk pentatonisk frase ●●○En kort frase med synkoper – som en linje i en sang.
• Løb i grupper af tre ●●●Molpentatonikken nedad i grupper af tre toner, hvor hver gruppe starter ét trin lavere. Sådan er længere R&B-løb bygget op.
• Gospel-løb med vendinger ●●●Et løb fra oktaven ned ad molpentatonikken, med to vendinger på vejen. En typisk gospel- og soul-ornamentik.
• Synkoperet groove ●●○En kort frase fuld af synkoper: tonerne kommer mellem slagene og bærer over pulsen. Træner rytme og afslappet R&B-frasering.
• Fall-off i slutningen af en frase ●●○En fastholdt tone og så et glid nedad til sidst – »fall-off«, en almindelig måde at slutte en frase på i soul.
• Riff i slutningen af en frase ●●○En frase, der slutter med et kort riff: efter den fastholdte tone nogle få hurtige pentatoniske toner og tilbage til tonika.
• Glid op til en stærk tone ●●○Tre korte glid nedefra op til højere og højere toner, som hver ender i en lang, stærk fastholdelse. En bevidst rockmåde at gå ind i tonen på, ikke et tilfældigt træk op.
• Portamento – glid mellem toner ●●○En kvint op og tilbage, men i stedet for et spring – et bevidst, blødt glid gennem alle tonehøjder imellem. Et klassisk udtryksmiddel, der forbinder toner uden at smøre dem ud.
• Kald-og-svar-lick – ny hver gang ●●○Klaveret spiller en kort, tilfældig bluesskalafrase i swing, og du synger den tilbage – som når man veksler fraser med et band. Hver gentagelse er en ny lick, så du ikke kan lære den udenad.
• Country-glid og gråden ●●○Klassisk countryornamentik: et glid op til tonika, et glid op til tertsen og »gråden« – et fald ned på kvinten fra sekstens trin over, som en hakken i stemmen. Så en rolig gang ned til tonika.
• Skalaløb til slutningen ●●○Slutningen af en frase – terts, sekund, grundtone – så et hurtigt durskalaløb gennem hele oktaven til en fastholdt tone i toppen. En klassisk afslutning på et musicalnummer: den sidste tone øverst.
• Ad libs ●●○En kort frase efterfulgt af to ad libs: et »jea« en oktav op, der falder en kvart, og et lavere »ej«, der glider ned til grundtonen – som de små tilråb bag en forsanger.

Støtte, stabilitet, messa di voce, vibrato.

• Lang tone 6 s ●○○Hold én tone støt i 6 sekunder.
• Lang tone 10 s ●●○Ti sekunder uden at vakle og uden at synke.
• Lang tone 15 s ●●●Femten sekunder. Niveauet i et stort ballade-omkvæd.
• Stabilitet: 3 lange toner ●●○Tre akkordtoner, hver på 4 sekunder, med et åndedrag imellem.
• Messa di voce (blødt → kraftigt → blødt) ●●○Crescendo til midten, derefter decrescendo. Tonehøjden bliver, hvor den er.
• Lang frase på ét åndedrag (12 s) ●●●Elleve legatotoner på ét åndedrag. Fraser i popballader er nogle gange endnu længere.
• Crescendo på en lang tone ●●○Otte sekunder på én tone fra blødt til kraftigt, som den afsluttende tone i et showhit. Både tonehøjden og en jævn stigning i lydstyrke tæller.
• Tre fraser, hurtige åndedrag ●●○Tre molpentatoniske fraser lige efter hinanden, med korte pauser til at trække vejret; den sidste når oktaven. Bygger udholdenhed til lange rockpartier.
• Målt »sss«-hvislen ●○○Slip luften ud på »sss« så længe, du kan. Vi måler sekunderne. Mål: 30+.
• Vibrato på en lang tone ●●●Start lige, og slip efter et sekund en naturlig bølge ind. Vi måler hastigheden (mål 5–7 Hz) og dybden.
• Ret tone uden vibrato ●●○Det modsatte af vibrato: en helt lige, ubevægelig tone. Poppens »rene tone«.
• Vibrato kun til sidst i tonen ●●●En lang tone: lige det meste af tiden (omkring 60 %), med vibrato kun til sidst – sådan slutter en jazzballade en frase. Vi måler begge dele: den lige start og svajet til sidst (mål 5–7 Hz).
• Lang folkefrase uden vibrato ●○○En original frase i stil med en folkesang, på pentatonikken, alt på ét åndedrag. Ret tone, intet vibrato – som i akustisk sang. Scoren tæller også, hvor stabile de lange toner er.
• Soulfrase på ét åndedrag ●●●En lang frase på molpentatonikken, der ender med et kort riff, alt på ét åndedrag. Den lærer dig at fordele luften, så der stadig er nok til ornamentet og den sidste lange tone.
• Legato-linje på ét åndedrag ●○○Fem trin op ad durskalaen i lange toner, kvinten holdt i fire slag og en hurtigere vej ned – hele frasen på ét åndedrag, uden huller mellem tonerne. Et første skridt mod lange, jævne klassiske fraser.
• Fire takter på ét åndedrag ●●●Uafbrudt ottendedelsflow i fire takter uden pause, der ender på en lang tone. Lærer dig at fordele luften over et langt vers.

Hurtige skalaer og melismer. Præcision i tempo.

• Hurtig femtoneskala ●●○Den samme skala som i grundøvelserne, dobbelt så hurtigt.
• Hurtig 1-3-5-8-5-3-1 ●●○Arpeggio i ottendedele.
• Trille 1-2-1-2-1-2-1 ●●●Et hurtigt skift mellem to toner.
• Melisme 1-2-3-2-1-2-3-2-1 ●●●Ni toner på én vokal.
• Hurtig oktavskala ●●●En hel oktav i ottendedele.
• Hurtig diktion »ta ka di mi« ●●○Hurtige stavelser på nogle få nabotoner: diktionstræning som i en sang med en hurtig tekst.
• Diktion på et arpeggio »pa ta ka la« ●●●Hurtige stavelser på et arpeggio op til oktaven og tilbage. Skarpe konsonanter, men hver tone er ren.
• At omslutte en tone – kromatisk tilgang ●●●Du nærmer dig tonika, tertsen og kvinten fra begge sider: et skalatrin ovenfra, en halvtone nedefra. Det er enclosure, en kromatisk figur, som bebop-linjer bygger på.
• Triol-flow ●●○Fire trioler på molpentatonikken – tre stavelser pr. slag, melodisk raps kendetegnende rytme – så en lang tone at lande på.
• Flow-skift: ottendedele og trioler ●●●Én frase, to rytmer: først ottendedele (»ta ka«), trioler i midten (»ta ki ta«), ottendedele igen til sidst. Sådan skifter en rapper flow i et vers uden at miste taktslaget.

Hør det og gentag det. Ingen toner vist.

• Gentag tonen ●○○Du hører én tone og gentager den. Tonen afsløres først efter dit svar.
• Gentag intervallet ●●○To toner – gentag begge.
• Gentag 3 toner ●●○En kort, tilfældig melodi på tre toner.
• Gentag 5 toner ●●●Fem tilfældige toner fra skalaen.
• Gentag akkorden (brudt) ●●○En tilfældig dur- eller moltrekang. Genkend den og gentag den.
• At læse en melodi fra rullen ●●○Fem toner fra durskalaen, en ny melodi hver gang. Du hører kun den første tone – resten læser du fra klaverrullen, som fra noder.

Sange og originale fraser i mange stilarter. Syng med tekst.

• Are You Sleeping (Frère Jacques) ●○○En enkel, velkendt melodi. En opvarmning med tekst.
• Twinkle Twinkle Little Star ●○○Et kvintspring i starten, derefter en gåtur ned ad skalaen.
• Ode to Joy (Beethoven) ●○○Temaet fra 9. symfoni. Kun sekunder – en intonationsprøve trin for trin.
• Happy Birthday ●○○Et oktavspring i tredje frase. En klassisk faldgrube.
• Jingle Bells (omkvæd) ●○○Rytmisk og gentagende. Træner at holde den samme tone.
• Silent Night ●●○Et stort omfang (1,5 oktav) og lange toner. En ballade i sin reneste form.
• Amazing Grace ●●○Pentatonik i praksis. Melismer på »zing«, »a«, »was«, »but«.
• When the Saints Go Marching In ●●○Energisk, med lange toner i slutningen af frasen.
• Popfrase: akustisk vers ●●○En original frase i stil med akustiske vers: dybt leje, molpentatonik, talerytme.
• Popfrase: omkvæd med en høj tone ●●●Et originalt omkvæd: et spring til oktaven, som holdes i 3 slag. To gange.
• Popfrase: falset-hook ●●○En original hook: to gange op i falset og ned ad pentatonikken.
• Popfrase: belt ●●●En original frase: et opløb 5-7-9 og en belt på fire sekunder på oktaven.
• Showmelodi-frase ●●○En original frase i scenestil: et arpeggio op, en kort vending og en fastholdt tone i toppen.
• Show-finale ●●●En original finalefrase: to tilløb til en høj tone og en lang fastholdt top til sidst.
• R&B-vers ●●○Et originalt vers i R&B-stil: synkoperet rytme, molpentatonik og et kort løb til sidst.
• Soulballade ●●●En original soulballadefrase: en rolig åbning, en stigning til toppen og en melisme til slut.
• Rockvers ●●○Et originalt vers i rockstil: rytmiske ottendedele på molpentatonikken, tre linjer, der stiger højere, og en tilbagevenden til grundtonen.
• Rockomkvæd ●●●Et originalt rockomkvæd i hymnestil: to stigninger til oktaven med en fastholdt top og vejen tilbage ned til grundtonen.
• Legato-arietta ●●○En original frase i stil med en klassisk arietta, i tretakt: tre legatobuer, den sidste med top på oktaven og tilbagevenden til tonika.
• Kadence til at slutte en arie ●●●En original frase i stil med en arieslutning: en treklang op til en lang tone i toppen på oktaven, så en kadence – en vending gennem nonen og en skala ned i ottendedele til tonika.
• Scat – kald og svar ●●○En original scat-frase i swing: et spørgsmål, der standser på sekunden, så et svar gennem den lille septim ned til tonika. Begge halvdele sætter den lille og den store terts side om side.
• Jazzballade ●●●En original langsom frase: en akkord med stor septim, en bue gennem sekstens trin, en kromatisk nedgang fra den store septim til kvinten og en lang afslutning på tonika. Blødt og legato.
• Oh My Darling, Clementine ●○○En amerikansk folkeballade fra 1800-tallet i tretakt. En enkel melodi på treklangen, med en punkteret rytme i hver takt – lige noget til ren intonation.
• Drunken Sailor ●○○En traditionel sømandssang (shanty) i dorisk skala, med vers og omkvæd. Et kort motiv går en hel tone ned og op igen – nemt at huske, lavet til fællessang.
• Swing Low, Sweet Chariot ●○○En afroamerikansk spiritual fra 1800-tallet, en af rødderne til gospel og soul. Korte fraser på durpentatonikken, hver med en lang tone til sidst.
• Korobejniki ●●○Melodien til en russisk folkesang fra 1800-tallet (til et digt af Nekrasov): en mol-melodi med punkteret rytme, sunget på »da«. Den anden, mest kendte halvdel kommer to gange.
• Greensleeves ●●○En engelsk melodi fra 1500-tallet i mol, med en blid vuggen i tretakt: verset og »Greensleeves«-omkvædet. Små melismer på »love«, »wrong« og »off«.
• Danny Boy ●●○En gammel irsk melodi med tekst fra 1913: lange buede fraser over en oktav og en kvint. Springet op til »here« er sangens højdepunkt.
• Habanera (Carmen) ●●○Carmens arie fra Bizets opera (1875), sunget på »la«. Verset glider nedad i halvtoner over en dansrytme, med hurtige pynttoner; derefter fører fire korte råb ind i det berømte omkvæd i dur.
• Funiculì, Funiculà ●●○Det berømte omkvæd fra den napolitanske sang fra 1880. »Jamme, jamme« vugger mellem to nabotoner, så løber »funiculì, funiculà« på hurtigt gentagne toner op til den høje grundtone.
• Makin’ Whoopee ●●○En jazzstandard fra 1928: omkvædets to første dele. Hver linje vugger på et hurtigt, punkteret »an-oth-er« og lander på en lang tone; halvtoner fører op til »makin’ whoopee«.
• Generalmajorens sang (Piraterne fra Penzance) ●●●Patter-sangen fra Gilbert og Sullivans komiske opera Piraterne fra Penzance (1879): én stavelse på hver hurtig ottendedel. Tonerne er enkle – udfordringen er tydelig diktion i høj fart.
• Nessun dorma (Turandot) ●●●Højdepunktet i tenorarien fra Puccinis Turandot, fra »Dilegua, o notte!« til det afsluttende »Vincerò!«: en stigende linje, gentagne toner og en lang høj tone til sidst – placeret højt i dit omfang.
• Countryvers ●●○Et originalt vers i countrystil: durpentatonik, et bøj fra den lille til den store terts og et glid ind i den sidste tone. Sunget tæt på talen, med lidt twang.
• Tostemmig sang ●●●En original folkesang i to stemmer. Klaveret spiller først din stemme, så melodien, og du synger overstemmen over den – hele vejen en terts over, som en countryduet.
• Enkel hook ●○○Et kort, iørefaldende omkvæd på fire nabotoner i molpentatonikken. Et første skridt ind i melodisk rap: få toner, og det, der tæller, er ren tonehøjde og rytme.
• Triol-hook ●●○Et originalt omkvæd i melodisk rap-stil: ottendedele på molpentatonikken blandet med trioler, der stiger højere i anden halvdel. Forener flow med en ren melodi.
• Melodisk rap-vers ●●●Et originalt vers: ottendedele, et pludseligt skift til trioler, en linje, der kommer ind mellem slagene, og et »jea«-ad lib en oktav op til slut. Alt på molpentatonikken.

Stemmeomfangstest, gratis stemmeapparat.

• Stemmeomfangstest ●○○Find din dybeste og højeste behagelige tone. Fastsætter omfanget for alle øvelser.
• Fri tilstand (stemmeapparat) ●○○Ingen opgave – du ser live, hvad du synger. Til at improvisere og tjekke enkelte toner.