Pentatoniske løb trin for trin
· 5 min læsning
Hvad gør et løb »pentatonisk«
Et løb er en hurtig række toner, der forbinder to punkter i en melodi og som regel ender på en holdt tone. De fleste popløb, fra et hurtigt løft før et omkvæd til et langt fald ned til sidst i en frase, er bygget på den pentatoniske skala. Den skala fjerner to toner fra den almindelige dur- eller molskala, de to, der kun ligger en halvtone fra en nabo. Når de er væk, er hvert tilbageværende trin en hel tone eller en lille terts. Der er ingen halvtone, som stemmen kan hænge fast i, og det er netop derfor, pentatoniske løb føles jævne selv i fart, og derfor de optræder overalt i pop-, R&B- og folkemelodier.
De to pentatoniske skalaer, du har brug for
Durpentatonik er grundtone, stor sekund, stor terts, ren kvint, stor sekst, oktav: fem toner, to halvtoner fra hinanden bortset fra de to små tertser. Den lyder åben og lys og er formen bag de fleste opadgående og nedadgående popløb. Molpentatonik er grundtone, lille terts, ren kvart, ren kvint, lille septim, oktav. Samme logik med fem toner, anden farve: mørkere, tættere på blues- og R&B-frasering. Du behøver ikke lære halvtonetallene udenad for at synge dem godt, men det hjælper at kende formen, så du kan høre, hvor du er i løbet, i stedet for at gætte.
Lær formen før farten
Før du forsøger et løb i opførelsestempo, så syng selve skalaen langsomt, én tone ad gangen, op og ned igen. Øvelsen Durpentatonik i appen gør netop det: elleve toner på et lyst »ne«, hver gentagelse en halvtone højere, indtil du når toppen af dit behagelige omfang, og så ned igen. Forhast ikke dette trin. Et løb er altid kun den skala, du allerede kender, spillet hurtigt. Hvis den langsomme version er usikker, bliver den hurtige bare en usikker version med mindre tid til at opdage det.
Det nedadgående løb: det, du vil bruge mest
Den mest almindelige form i pop er et løb ned fra oktaven: oktav, sekst, kvint, terts, sekund, grundtone. I appen er det Pentatonisk løb nedad 8-6-5-3-2-1, seks toner på »je«, fem hurtige og én holdt nederst. Behandl hver af de første fem som sin egen lille impuls, ikke et glid. En almindelig vane er at smøre tonerne ud til et glissando, fordi det føles tryggere end at forpligte sig på seks adskilte tonehøjder. Kæmp imod det instinkt. Pianorullen viser fem korte blokke, som hver især skal blive grønne, og et glid aflæses som for lav, ustabil tonehøjde hele vejen i stedet for seks rene træffere.
Det opadgående løb: sigt efter den øverste tone
På vej opad fører de samme fem toner et sted hen: en holdt oktav i toppen. I Pentatonisk løb opad er de fem hurtige toner indgangstrin, og oktaven er målet, holdt halvanden slag. Den typiske fejl her er en anden end i det nedadgående løb: sangere forhaster stigningen og ankommer under tonehøjden, så den holdte tone starter for lavt og må rette sig selv, hvilket appen scorer som ustabil frem for for høj eller for lav. Syng de første fem toner let, hold kæben rolig, og lad den sidste tone være det ene øjeblik, hvor du virkelig lægger lydstyrke og længde i.
Tilføj blues-farven
Tre af de fem pentatoniske toner ændres for at få mol-versionen: sekunden bliver til en lille terts, tertsen bliver til en kvart, og sekstens trin bliver til en lille septim. Kun grundtonen og kvinten bliver, hvor de var. Det mørkere sæt af fem er molpentatonikken, lyden bag Blues-løb (molpentatonik). Det bevæger sig på samme måde, oktav ned til grundtonen, men farven er varmere og tungere. Øvelsen bruger »no«, en rundere vokal, der passer til stemningen. Den lille terts er den tone, sangere oftest lader drive for højt mod sin dur-fætter af vane, så det er værd at tjekke den for sig: sæt løbet langsomt ned, lyt til det interval alene, og syng det som sin egen adskilte tonehøjde og ikke som en nuance af dur-versionen.
Dobbeltslag og fraser bygget på de samme fem toner
Når de lige løb føles stabile, vender de samme fem toner tilbage som ornamenter og hele fraser. Dobbeltslag 5-6-5-3-1 er den lille figur, der afslutter utallige poplinjer: et hurtigt strøg op til sekstens trin og tilbage, så ned til tertsen og hjem. Rytmisk pentatonisk frase lægger de tre første toner af skalaen ind i en talende, synkoperet rytme i stedet for lige tid, hvilket ligger tættere på, hvordan løb faktisk sidder inde i en sunget tekst. Og hvis du vil høre hele skalaen brugt som en rigtig melodi frem for en øvelse, er Amazing Grace pentatonisk fra første tone til sidste, med korte melismer på to toner, der i realiteten er bittesmå løb bygget ind i melodien.
Hvor løb går galt (og hvordan du retter det)
Tre problemer dækker det meste af besværet med løb. For det første at glide i stedet for at træde: løsningen er altid at sætte tempoet ned, til hver tone er en adskilt begivenhed, og så øge farten gradvist igen. For det andet at løbe tør for luft midtvejs, hvilket som regel betyder, at du startede for højt; syng den første tone svagere, end det føles naturligt, så du har nok luft til den holdte tone til sidst. For det tredje at miste måltonehøjden i en hurtig passage, hvilket er lettere at diagnosticere end at rette på gehør alene. Tonehøjdedetektoren viser din tonehøjde som en levende linje, uden mønster at følge og uden score til sidst, så du kan synge løbet i halvt tempo og se præcis, hvor det driver, før du prøver det i fuld fart. Hvis du konsekvent lander under tonehøjden i stedet for at vandre tilfældigt, er det et særskilt mønster, som er værd at læse om for sig; se hvorfor du synger for lavt for, hvad der som regel forårsager det.
Løb er en lille færdighed med en kort indlæringskurve, når formen først er kendt: en langsom skala, et nedadgående løb, et opadgående løb, en mol-variant og så ornamenterne bygget på de samme fem toner. Hvis du også vil have skiftene over i falset og de lange fraser, som løb ofte leder ind i, tager falsetskift og løb over herfra. Hvert løb ovenfor findes i den gratis version af Clearsing (med daglige grænser), automatisk transponeret, så tonerne ligger inden for dit eget omfang, mens du arbejder på farten og formen.